Smagningen af Ferraris vine
Villa Margon Blanco, Azienda Agricola Lunelli, Trentino Superiore, Italien, 2007, lav alkohol (13%)
149,95 kr., H.J.Hansen Vin
Frisk, fyldig og elegant hvidvin på druerne Chardonnay (80%), Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Incrocio Manzoni. Vinen har en ren druesmag, diskrete fadnoter og en mild citrussyre. Trods fire år på bagen stadig ung.
Tetuna Castelbuono, Ferrari, Sagrantino, Montefalco, Italien, 2005, høj alkohol (15%)
249,95 kr., H.J.Hansen Vin
Denne meget flotte rødvin kommer fra Ferraris vingård i Umbrien. Vinen er unægtelig meget kraftig, men samtidig elegant og i fin balance. Smagen er præget af mørke bær og toner af lakrids.
Perlé, Blanc de Blancs, Ferrari, Chardonnay, Trento, Italien, 2004, lav alkohol (12,5%)
259 kr., H.J.Hansen Vin
Denne vin smagte vi også i årgangen 2005, men vi foretrækker denne et år ældre årgang, der er en elegant boblevin helt på højde med gode champagner. I den fint krydrede, modne smag er der ristet brød, æbler, fersken og mandler.
Perlé Rosé, Ferrari, Pinot Nero, Trento, Italien, 2005, lav alkohol (12,5%)
279,95 kr., H.J.Hansen Vin
En ret mørk rosé boblevin med en god og karakteristisk Pinot Noir-smag med noter af skovjordbær, bromber og mild citrus.
Giulio Ferrari Riserva del Fondatore, Ferrari, Chardonnay, Trento, Italien, 2001, lav alkohol (12,5%)
649 kr., H.J.Hansen Vin
Superlækker mousserende vin, der i alle årgange har fået velfortjente "tre glas" i Gambero Rosso. Vinen har fine, stadige bobler i glasset og en frisk og elegant smag med fine honningtoner og en lang eftersmag. Vinen har ligget ni år på flaske, før den blev frigivet til salg.